Kunst

Kunstneren

Brian Lassen

Født i Hillerød i 1974.


Drivkraften bag min kunst er at skabe fantasi og energi. For mig ligger magien (kunsten) i at skabe en symbiose mellem noget statisk (billedet) og noget levende (en person). Når en person ser mine billeder og undrer sig, føler noget, eller fantaserer en mening ud af billedet, opstår der liv og historie. Dermed bliver billedet til mere end det var før. Derfor sigter jeg mod at fange øjeblikke i mine billeder der virker som om de er taget ud af en gribende historie eller øjeblik. En historie som man lader sig rive med af og ønsker at kende begyndelsen og slutning på.


”Efter i årevis at stræbe mod at tegne så fotorealistisk som muligt,

er jeg kommet til den indsigt at perfektion og skønhed skal findes i det uperfekte.”



Stilen og min udvikling som kunstner grunder i tre hovedelementer i mit liv: en baggrund som illustrator, en videnskabelig uddannesle, og en stor kærlighed for kampkunst.


Allerede fra en alder af 15 år begyndte jeg at illustrere blade og bøger i ind og udland. Fra disse opgaver lærte jeg om den mest magtfulde overleveringsmetode vi mennesker har: historiefortællingen. Den magt billeder og symboler har ledt millioner af menneskers handlinger gennem årtusinder ved at referere til fælles historier er både skræmmende og fascinerende - om det er et simpelt kors, et flag med et kranie, eller en lille pige i en rød hætte, er der en fælles forståelse og et fælles sprog.    


Videnskaben viste mig en verden der er skjult for de fleste. Det meste af verdenen kan vi mennesker ikke se fordi den er for lille for os eller for stor for os til at vi kan opleve den, eller blot ligger få meter under vandet. Adgangen til alle disse universer, og de fantastiske gåder der hver dag åbnes op for, gennem ny viden er en uendelig kilde til inspiration. At formilde en brøkdel af denne fascinerende verden i billeder er ikke kun udfordrende, men også enormt ydmygende og lærerig. 


Kampkunsten har givet en forståelse af balancen mellem ting og en værdsættelsen af liv. Kampkunsten er ligesom billedkunsten et studie af metoder og virkemidler, og forsøget på at give indtryk et spontant udtryk igennem en selv. Af samme årsag elsker jeg udtryksformer der mestrer dynamik og balance, og søger den selv i min egen kunst. Dans er en af mine store inspirationskilder.    

Billeder

til salg

Kommer snart...

KONTAKTINFORMATION

      Algade 113c 1tv

      4760 Vordingborg

      mail@symbioticart.net

NYHEDER


Marts, 2019

Udstilling i Nets Kunstforening (Ballerup)


NYHEDER


Marts, 2019


Illustreret forside til romanen "Naamahs Sønner" af forfatteren

Elsebeth Gundersen Jensen. Udgivet på forlaget Mellemgaard.

© Copyright Brian Lassen. All Rights Reserved.